Pages Navigation Menu

NLP handler om den måde vi skaber vores egen virkelighed, oplevelser og tanker og om vores relationer til andre mennesker!

3 lette visualiseringsøvelser der styrker dig

Visualiseringsøvelser kan bruges til positive fremskridt i mange områder af livet. Her er 3 eksempler på øvelser, hvor du kan bruge visualisering til at skabe forandringer.

Tænk dig sund

Er du træt og småsyg, eller vil du undgå at blive det, kan du med fordel forsøge at visualisere dig til et bedre immunforsvar. Giv dig selv en visualiseringspause hver dag, hvor du fokuserer på din krop med positive tanker. De positive sanseerindringer vil via dit nervesystem have en direkte effekt på dit immunforsvar. Den afslapning, der automatisk følger med en visualiseringsøvelse, vil desuden få dig til at producere mindre stresshormon. Det vil være en stor fordel for dit immunforsvar, der kommer under belastning, hver gang der flyder for mange stresshormoner rund i kroppen på dig.

Sådan gør du…

Find et rart sted og et tidspunkt, hvor du er sikker på, at du kan være helt i fred i en halv times tid. Anbring dig selv i en behagelig stilling. Du kan ligge eller side, som det passer dig. Træk vejret dybt og roligt.

Tænk dig tilbage til en hvilken som helst situation i dit liv, hvor du havde det rigtigt godt med dig selv og din krop. Det kan være oplevelsen af at suse ned ad en piste i et smukt snelandskab, og det kan være en hængekøje i en frisk brise i en sommerhave. Se billedet for dig.

Sæt dig selv ind i billedet. Snus den dejlige luft ind. Mærk, hvor glad og afslappet du er. Føl, hvor godt kroppen har det, hvor fuld af sundhed og velvære den er. Fasthold billedet. Det kan især i begyndelsen være svært, man du kan roligt acceptere, at der kommer andre billeder ind over. Det gør ikke noget. Det vigtigste er, at du slapper af og spænder af. Afspændingen skaber i sig selv en effekt.

3 lette visualiseringsøvelser der styrker dig

3 lette visualiseringsøvelser der styrker dig

Tænk dig rolig

Er du stresset eller ligefrem angst, bekymret og bange, kan du lindre din uro ved at give dig selv en pause i angsten og visualisere dig tilbage til en situation, hvor du var ubetinget tryg. Visualisering vil sende besked til dit nervesystem om, at du er rolig og tryg og afspændt, og det vil få din krop til at producere færre af de hormoner, der dannes, når du er angst og stresset. Din puls vil derfor falde, og dine muskler vil slappe af. Du vil føle dig langt mere rolig.

Sådan gør du…

Sæt eller læg dig godt til rette, og sørg for, at du ikke kan blive forstyrret i den næste halve time. Træk vejret dybt og roligt. Luk øjnene i.

Tænk tilbage i tiden, og find dig selv et sted, hvor du var helt tryg og rolig. Det kan være som barn i din bedstemors stue eller i dit barndomsværelse. Den kan være den lejlighed, hvor du og din partner boede da i var nyforelsket.

Når du har valg dit sted, går du i fantasien ind i rummet. Gå rundt, og kig på de ting, du husker og tænker på. Hvordan duftede der i rummet, var der varmt eller køligt? Forestil dig f.eks., at du putter dig under et tæppe i bedstemors sofa, og læg mærke til, hvilke gode følelser det fremkalder i dig.

Tænk dig succesrig

Vil du løbe hurtigere, klare dig godt igennem en jobsamtale eller have et 12-tal til eksamen, kan du med stor fordel prøve dig frem med denne enkle visualisering. Alle forsøg viser, at du med stor sandsynlighed vil klare en spidsbelastning godt, hvis du på forhånd har en forestilling om, at du kan få succes. Omvendt er der stor risiko for et dårligt resultat, hvis du frygter, at tingene vil gå skidt. Frygten bliver desværre ofte til en selvopfyldende profeti.

Sådan gør du…

Før din store præstation: Sæt dig et uforstyrret sted, og indstil dig på, at du nu skal koncentrere dig intenst om din visualisering. Spænd af i alle muskler, og slap helt af. Luk eventuelt øjnene. Lav nu en lille spillefilm inde i hovedet, hvor du lykkes med dit projekt og har succes. Se for dig, hvordan du starter flot, overvinder dig selv, fokuserer bedre end nogen sinde: Mærk, hvor godt det føles, når du f.eks. løber over målstregen i din drømmetid. Mærk følelsen af sejr, glæde og tilfredshed. Mærk selvtilliden, der flyder ind i dig.

Under selve præstationen, især ved motion: Forsæt visualiseringen ved f.eks. at se dit vellukkede spring og målstregen for dig. Hold hele tiden fast i følelsen af personlig sejr og styrke.

Vil du fortsætte med visualisering?

Giver disse små visualiseringsøvelser dig lyst til at forsøge dig med endnu mere visualisering, kan du finde hjælp i forskellige cd’er, der guider igennem øvelser. Mange af disse kan lånes på det lokale bibliotek.

3 lette visualiseringsøvelser der styrker dig
5 (100%) 1 vote

NLP-Blog 2008-2016, webmaster@nlp-blog.dk, Lynby Hovedgade 54A, 2., 2800 Kongens Lyngby, Danmark, Mobil: +45 31 21 79 44