Udbrændthed kan ramme alle i perioder. Lær at se symptomer på udbrændthed og undgå alvorlige konsekvenser som kronisk stress og depression.

Vi kan alle føle os i en tilstand af udbrændthed fra tid til anden. Udbrændthed indtræffer ofte, hvis vi i en periode har været meget fokuseret på bestemte ting i vores tilværelse. Det kan være arbejdet, men det kan også være projekter i privatlivet, eller følelser og tanker, der har fyldt meget. Udbrændthed er egentlig udtryk for  underskud af energi, som følge af vi ikke har været opmærksom på andre vigtige elementer i tilværelsen. Vi har ikke fået den rigtige kost, dyrket motion, plejet personlige og følelsesmæssige forhold til andre eller fået nok søvn.

Symptomer på udbrændthed

Udbrændhed kan vise sig både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Fysisk kan spændinger og muskelsmerter, ondt i maven, hjertebanken og søvnproblemer være tegn på udbrændthed. Mental kan udbrændthed vise sig i form af koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, manglende evne til at fokusere på en opgave, manglende nærvær og flugt fra pligter og ansvar. Følelsesmæssige udsving og ustabilitet kan også være tegn på udbrændthed.

Forebyg udbrændthed

Vil du undgå udbrændthed, skal du passe på, hvis du igennem længere tid fokuserer for meget på enkelte elementer i dit liv. Selv om det er noget, der lige nu synes spændende og udfordrende, er der risiko for, at du glemmer andre vigtige ting, og løber tør for energi. Din krop behøver regelmæssig motion, sund kost og ordentlig søvn. Undgå for meget sukker, alkohol og kaffe. Mentalt er det også vigtigt at være i balance. Sørg for at få rigeligt afstressning og giv dig selv tid til at lade op.

Udbrændthed må ikke forveksles med symptomer som træthed og almindeligt energiunderskud, vi alle oplever i dagligdagen. Men symptomer på udbrændthed skal tages alvorligt, da tilstanden kan udvikle sig til stress og depression. Oplever du igennem længere tid symptomer på udbrændthed, bør du konsultere din læge.