Pages Navigation Menu

NLP handler om den måde vi skaber vores egen virkelighed, oplevelser og tanker og om vores relationer til andre mennesker!

Tobaksafvænning? 3 tips til tobaksafvænning

Hvordan kommer du i gang med tobaksafvænning? Der findes mange muligheder, så hvad fungerer bedst for dig?

Er du en af de mange, der har gerne vil kvitte cigaretterne? Så er du måske også i tvivl om, hvordan du bedst får succes med din tobaksafvænning. Der findes mange gode råd, mange velmenende mennesker og utallige metoder, piller, bøger osv. Vi er alle forskellige, og det er derfor vigtigt at finde, det som er mest effektivt for dig.

Men hvorfor er det så svært at komme i gang med tobaksafvænning? Rygning påvirker dig både fysisk og psykisk. Nikotin i tobak er vanedannende, og et totalt rygestop vil derfor give abstinenser i form af bla. svimmelhed, hovedpine, hoste, svedeture, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og sult. Derudover er rygning for mange forbundet med indgroet vaner, nærmest rituel adfærd og ofte sociale aktiviteter, der forstærker dette mønster. Modsat hvad mange tror, giver de psykiske effekter ofte langt større udfordringer end de fysiske i forbindelse med tobaksafvænning.

1. Forbered din tobaksafvænning

Når du har taget beslutningen om at kvitte tobakken, begynder din forberedelsesfase. Og der er mange ting, du kan gøre for at få succes med dit rygestop. Her er nogle af dem:

  • Involver dine venner, familie, kolleger osv. i dine planer. Fortæl alle du omgås med dagligt, at du planlægger at stoppe med at ryge. Så er du sikret støtte, hensyn og eventuelt en kærlig opsang, hvis du har brug for det. Folk har større forståelse, hvis du bliver en smule vanskelig at omgås, og samtidigt frister de dig ikke unødigt ved selv at ryge lige foran dig. Mange finder også en ekstra motivation i ikke at tabe ansigt i forhold til alle dem ved besked.
  • Sørg for at dine fysiske omgivelser er i orden. Smid alle cigaretter ud, så de ikke ligger og frister. Har du særlige steder og situationer, hvor du føler rygetrang, så omorganiser din tilværelse, så du ikke kommer i situationer, hvor du risikere at falde i. Undgå eventuelt at gå i byen eller til fest i en kortere periode, hvis du ved, at der er risiko for tilbagefald. Tag i stedet på restaurant eller gå i biografen, hvor du ikke har mulighed for at ryge.
  • Hvis du føler du har behov for det, kan du tage en nedtrapningsfase inden det endelige stop, men udskyd ikke det endelige stop for længe!

2. Få hjælp til din tobaksafvænning

Der er ingen grund til at kæmpe de hårde kampe alene. Der er masser af ting du kan foretage dig, som øger muligheden for succes med dit rygestop betragteligt.

  • Brug nikotinprodukter. Nikotinprodukter i form af piller, tyggegummi, plastre ol. afhjælper de fysiske symptomer for rygestoppet betragteligt. Men de bør kun bruges i en overgangsfase på højst nogle få måneder.
  • Rygestopkurser har også vist sig meget effektive til tobaksafvænning. Her kan du få professionel rådgivning, samtidig med personlig støtte og hjælp til lige netop dine udfordringer. Mange arbejdspladser tilbyder økonomisk hjælp til rygestopkurser, så forhør der eventuelt hos din chef.
  • Læs bøger, søg råd og støtte hos personer i din omgangskreds, der har været igennem tobaksafvænning og læs eventuelt mere på sundhedsstyrelsens hjemmeside om rygestop: Stoplinien.

3. Alternativ tobaksafvænning

For nogle fungere de traditionelle metoder til tobaksafvænning ikke, og måske du allerede har prøvet alle de gode råd uden succes. I så fald findes er der mange alternative metoder, du måske kunne finde anvendelige. NLP terapi, hypnose, rygestopcoaching, akupunktur og tankefeltterapi er bare nogle af de mange muligheder. Men kaster du dig ud i nogle af disse muligheder, bør du være forsigtig og forhøre dig hos personer, der har erfaringer med metoder og behandlere. Der findes ingen officielle uddannelser og certifikation indenfor disse områder og derfor ingen regulering af behandlere.

Inden du kaster dig ud i din tobaksafvænning, er det en god ide først at tage kontakt til din læge. Han kan hjælpe dig med vejledning og eventuelt finde de rette præparater.

Held og lykke med din tobaksafvænning!

Tobaksafvænning? 3 tips til tobaksafvænning
Giv din stemme!

Ingen kommentarer

Relateret indlæg

  1. Submodaliteter - [...] vores submodaliteter. I NLP terapi arbejdes der blandt andet med submodaliteter i forbindelse med tobaksafvænning, frygt og fobier mm. …

NLP-Blog 2008-2016, webmaster@nlp-blog.dk, Lynby Hovedgade 54A, 2., 2800 Kongens Lyngby, Danmark, Mobil: +45 31 21 79 44