Pages Navigation Menu

NLP handler om den måde vi skaber vores egen virkelighed, oplevelser og tanker og om vores relationer til andre mennesker!

Mere selvdisciplin?

Det kræver oftes stor selvdisciplin, at nå sine store mål her i livet, så hvad kan du gøre for at få større selvdisciplin.

Mange mennesker konkluderer – fejlagtigt, at de mangler selvdiciplin, når de ikke gennemfører de ting, de har sat sig for. Men oftest er problemet, at målet ikke er afstemt med de værdier vi har, og at vi ikke er engageret og forpligtiget nok.  Selvdisciplin er ikke et medfødt karaktærtræk, men en midlertidig tilstand!

Uanset om dit mål er at tabe dig tyve kilo, løbe et marathon eller læse op til en vigtig eksamen, er det vigtigt at være bevidst om, hvorfor du har det mål, og hvad du må give afkast på for at nå målet. Det kaldes også for økologi i NLP. Hvis du finder ud af, at dit mål er i overenstemmelse med dine værdier og er værd at kæmpe for, så er det også lettere at holde selvdisciplin.

Når du begynder at ”falde af på den”, skal du minde dig selv om målet, hvorfor du har sat dig det, og hvilken goder, der følger med. Så bliver det lettere at ofre de små ting i hverdagen. Sæt eventuelt nogle delmål op, og husk at fejre det, når du når dine mål, gerne sammen med nogen, som betyder noget for dig.

Det er også en rigtig god ide at erklære sine mål over for andre tæt på dig, så du bliver forpligtiget over for det. Del dine mål med alle der lytter og gerne med nogen, der kan give dig et venskabeligt ”los bagi”, hvis det bliver nødvendigt. Kan du gå sammen med nogle som har samme mål som dig, kan i også motivere hinanden.

Hvis du oplever, at du ikke kan gennemføre, kan du prøve at lave en øvelse med de neurologiske niveauer for at finde ud af, hvor problemet ligger. Mangler du evnerne? Er du ikke i de rette omgivelser? Tror du ikke på det? Eller er målet i strid med nogle værdier, du har overset?

Du har sikkert oplevet, at når du virkelig brænder for noget, er det ikke svært at have selvdisciplin. Så når du oplever, at din selvdisciplin svigter, og det hele er surt arbejde, må du prøve at stadse op og finde ud af hvorfor.

Mere selvdisciplin?
Giv din stemme!

Ingen kommentarer

Relateret indlæg

  1. Personlighedstest - [...] usikker/ selvsikker, realistisk/ drømmende, individuel/ social, analytisk/ kreativ, lav selvdiciplin/ stor selvdisciplin, vedholdende/ utålmodig [...]
  2. Overspringshandlinger - [...] tilskriver deres overspringshandlinger manglende selvdisciplin. Men der kan være flere årsager til denne [...]

NLP-Blog 2008-2016, webmaster@nlp-blog.dk, Lynby Hovedgade 54A, 2., 2800 Kongens Lyngby, Danmark, Mobil: +45 31 21 79 44