Pages Navigation Menu

NLP handler om den måde vi skaber vores egen virkelighed, oplevelser og tanker og om vores relationer til andre mennesker!

Rollemodeller

Gode rollemodeller kan være med til at motivere og lede dig i opfyldelsen af dine mål. Rollemodeller kan findes i alle aspekter af tilværelsen.

Der har de senere år været stor fokus på brug rollemodeller indenfor f.eks. integration og iværksætteri. I denne uge sætter Berlingske Nyhedsmagasin fokus på kvindelige rollemodeller i erhvervslivet.

Uanset hvilket mål du har sat dig eller hvilke opgaver, du skal løse, kan det være nyttigt med rollemodeller. Rollemodeller kan findes overalt. Det kan være en offentlig skikkelse i form af en virksomhedsleder, politiker, sportsudøver eller måske en fra underholdningsbranchen. Men det kan også være personer i dit nære liv. Din chef, din far, søster, en god ven eller helt anden. Du kan bruge personen til at få gode råd og vejledning. Men du kan også bruge dem til almindelig inspiration og prøve at afkode, hvordan de tænker og handler, og forsøge dig med samme strategi. Det kaldes også for modellering i NLP. Modellering er en af de grundlæggende NLP teknikker og indebærer en lang række afkodningsprocesser.

Rollemodeller kan være en stor inspirationskilde. Især når du begiver dig ud på nye territorium, kan det være godt at have en at læne sig op ad, som kender terrænet . Prøv at identificere 2-3 personer i for eksempel arbejdslivet og privatlivet, du beundre, som kan være rollemodeller for dig. Spørg dig selv, hvad det er, du beundre ved sidde personer, og hvordan du kan bruge disse personer som rollemodeller. De bedste rollemodeller inspirerer, motiverer og leder os mod mål, der ellers synes svært overkommelige.

Giv din stemme!

Ingen kommentarer

Relateret indlæg

  1. NLP forudsætninger - [...] princip, jeg anvender meget i mit arbejde. Jeg anvender det i særdeleshed, når jeg betragter de rollemodeller og succesfulde …

NLP-Blog 2008-2016, webmaster@nlp-blog.dk, Lynby Hovedgade 54A, 2., 2800 Kongens Lyngby, Danmark, Mobil: +45 31 21 79 44