Har du svært fokusere på det, du er i gang med? Undgå overspringshandlinger og bliv bedre til at færdiggøre dine opgaver.
I psykologi beskriver overspringshandlinger irrelevant og ulogisk adfærd, der nogle gange resulterer i handlinger, der modarbejder den egentlige hensigt. Et eksempel på sådan overspringshandlinger er, de handlinger vi foretager, når vi lyver; kigger væk, klør sig, piller sig i ansigtet eller andre pludselige og irrelevante bevægelser.
I almindelig forstand taler vi om overspringshandlinger, i forbindelse med alle de små handlinger vi foretager, i stedet for nogle større opgaver vi burde fokusere på. De mest almindelige eksempler herpå er at se tv, bruge Internet, shopping og mindre huslige opgaver. Den grundlæggende psykologi bag denne adfærd kan enten beskrives som et forsøg på at undgå noget ubehageligt, en flugt handling, eller drevet af et lyst eller motivation for en handling.
Mange tilskriver deres overspringshandlinger manglende selvdisciplin. Men der kan være flere årsager til denne adfærd:
- Evnen og muligheden for ar løse opgaven
- Motivation og engagement for opgaven
- Tidshorisont og konsekvenser, positive som negative, for færdiggørelse
- Individuelle egenskaber i form af samvittighed, disciplin, behovsudsættelse og kontrol
Med et bedre indblik bag den egentlige psykologi bag overspringshandlinger, kan du måske identificere de faldgrupper der er for dig. Spørg dig selv, om de handlinger du foretager dig, er vigtige, om de har værdi for dig ift dit mål, og om de kan vente. Dermed ikke sagt, at du ikke kan tillade dig at tage små pauser og koble af engang imellem. Det kan endda være sund mod stress. Men du bør holde øje med de faresignaler, der er for overdreven overspringshandlinger.




