Med Milton modellen kan du komme i kontakt med ubevidste ressourcer, skabe forandringer og ændre uønskede tilstande.
Milton modellen er en sprogmodel, der ved hjælp af særlige sprogmønstre kan bringe en person i en anden bevidsthedstilstand og finde ubevidste ressourcer. Milton modellen er udviklet af Milton Erickson - en af pionererne indenfor NLP. Teknikken bruger meget generelle og uspecifikke udsagn og sætninger til at bringe en persons i en tilstand af trance og hypnose, hvor der åbnes op for nye tanker og valg.
De sprogmønstre der anvendes i Milton-modellen er: udeladelser, forvrængninger og generaliseringer. Milton modellen anvendes bredt indenfor for hypnoterapi og tranceinduktion. Den stiller store krav til sproglige evner og pacing. Evner som Milton Erickson utvivlsomt mestrede.




