Hvis du har koncentrationsbesvær, kan du prøve med få enkelte øvelser at træne din koncentrationsevne.
Med temperaturer over 30. grader udenfor i denne uge, har du måske haft koncentrationsbesvær, hvis du ligesom jeg har arbejdet inde. Mange lider af koncentrationsbesvær, og det kan skyldes mange ting. Det kan være varmen som idenne uge, men det kan også skyldes stress, dårlig kost, dårlig eller manglende søvn eller mangel på væske.
Der er ingen tvivl om, at en god og sund livstil med rigeligt afstressning, sund kost og søvn har en stor betydning for vores evne til at koncentrere os om en opgave og præstere i dagligdagen. Men engang imellem kan forskellige faktorer udefra påvirke vores koncentrationsevne (varme, kulde, støj mv.), og så er der enkelte øvelser, du kan arbejde med.
Associering/ dissociering er en af de NLP teknikker, du kan prøve at arbejde med. I en assioceret tilstand er du meget fokuseret og opmærksom på, det du foretager dig, og der skal typisk mere til før du mister koncentrationen. I en dissocieret tilstand står du ligesom uden for dig selv og kroppen og betrageter din egen oplevelse. Du er ikke så koncentreret, og du vil være mere opmærksom på og påvirkelig af faktorer uden for dig selv. Så prøv at øv dig i at være mere associeret, når du har problemer med at koncentrere dig. Vær tilstede i dig selv og lad dig opsluge af, det du laver.
Lider du af langvarigt kronisk koncentrationsbesvær bør du søge konsultation hos en læge eller professionel. Vær særligt opmærksom på kroniske symptomer som hovedpine, hukommelsesbesvær , søvnproblemer og træthed.




