Pages Navigation Menu

NLP handler om den måde vi skaber vores egen virkelighed, oplevelser og tanker og om vores relationer til andre mennesker!

Hvad skal du modellere? (Modellering: Del 2)

Første skridt er at definere de færdigheder eller egenskaber, du ønsker at modellere, og i hvilken sammenhæng, du har brug for dem.

Står du med større udfordringer, er det vigtigt, at du bryder dem ned i mindre dele til del-modeller, som så kan integreres til en større NLP model. Modellering af interne processer, så som fobier og at være dårlig til at håndtere kritik, er typisk simplere end eksterne processer, som involvere interaktion med andre så som forhandlinger. Forhandlinger er ofte komplekse, fordi du har to eller flere med hver deres udgangspunkt og samspillet imellem dem at håndtere. Det kan være brugbart, at tage en mindre del af samspillet, eller endda en persons modspil/ reaktion til en specifik situation. En præcis model af en specifik proces, er ofte bedre end en upræcis model af en større proces, så du kan modellere en større proces ved at lave modeller for mindre dele af den og så integrere dem.

Der er mange mulige udgangspunkter for at lave en NLP model. Her er nogle eksempler:

1. Tænk på en særlig udfordring og løsningen på denne (som du endnu ikke har en NLP model for). Typisk vil de have karakter af nominaliseringer (at gøre en handling eller proces til en ting eller et resultat), og din modellerings opgave vil være at af-nominalisere den i processer, du går igennem. Hvis du modellere en nominaliseret oplevelse, vil det ofte være en tilpas generel model til, at den kan anvendes på flere personer, end hvis du modellere en enkelt mere specifik færdighed. Men jo mere generel din model bliver, des mere kompleks bliver den proces du skal modellere. Du kan modellere udfordringen og løsningen hver for sig, eller du kan du kan modellere processen fra det ene stadie til det andet.

2. Tænk på en særlig færdighed eller egenskab, du ønsker at modellere. Find så et enestående eksempel på en person som helt naturligt besidder denne, og lav en præcis model af, hvad de gør. Husk også at tage højde for konteksten. Det skal være en, der mestrer, det du ønsker at modellere i præcis den sammenhæng, du skal anvende det.

3. Undersøg strukturerne i alt. Dette er mere generativt, men kan også være meget komplekst, og anvendelsen og fordelene er ikke altid givet på forhånd. Tænk på udfordringer og begrænsninger, for hvilke der endnu ikke findes nogen pålidelig NLP model.

4. Se dig omkring efter nogle som er bemærkelsesværdigt gode til noget eller udviser positive og konstruktiv holdninger og modeller efter dem. Selvom konsistente holdninger typisk er generaliserende, kan de være rimeligt enkle i deres struktur/ processer. Der er rigeligt med holdninger, som verden godt kunne bruge mere af (kærlighed, tolerance, respekt, lighed, venlighed, taknemlighed mv.), og der er rigeligt holdninger verden kunne bruge mindre af (had, ondskab, intolerance, hån, nedladenhed, surhed mv.)

5. Kig efter universelle mønstre til individuelle løsninger. Når du finder NLP modeller, der fungere til specifikke udfordringer, så prøv at skabe en mere generel model af den, som også kan finde anvendelse på andre udfordringer.

6. Lav en model af forandringer nogle har lavet helt utilsigtet. Find ud af hvilke holdninger og adfærd, de udviste før og efter, og hvordan forandringen fandt sted. Du vil tit finde fragmenter af NLP teknikker som Swish mønster og Reframing i sådan tilfælde. Om ikke andet, så er det en udmærket måde at få erfaringer og træne i NLP modellering.

7. Lav en NLP model af en af dine egne færdigheder eller egenskaber, som andre har bemærket, men som du ikke selv er helt klar over, hvordan du udfører. Bed andre, gerne trænet i NLP, om at lave en model. På den måde vil få forståelse for de indforstået og ubevidste aspekter af dit eget sprog, fysik, handlinger og holdninger, som udgør disse egenskaber.

Okay, du har nu fået inspiration til, hvad du kan modellere, når du ønsker at tillære dig nye færdigheder og egenskaber. I næste artikel i serien om NLP modellering kan læse om, hvordan du kommer videre med din NLP model.

Hvad skal du modellere? (Modellering: Del 2)
Giv din stemme!

Ingen kommentarer

Relateret indlæg

  1. Modellering med NLP - [...] Hvad skal du modellere? [...]

NLP-Blog 2008-2016, webmaster@nlp-blog.dk, Lynby Hovedgade 54A, 2., 2800 Kongens Lyngby, Danmark, Mobil: +45 31 21 79 44