Pages Navigation Menu

NLP handler om den måde vi skaber vores egen virkelighed, oplevelser og tanker og om vores relationer til andre mennesker!

Hurtiglæsning – Lær at læse hurtigere… Helt enkelt!

Har du lyst til at lære at læse hurtigere? Du behøver ikke købe en tyk bog om hurtiglæsning, for teknikken kan opsummeres i nogle få afsnit. Læs her hvordan!

Hæv blikket fra bogen og lad det glide over rummet i en jævn bevægelse fra venstre mod højre. Prøv nu.

Prøven er svær, fordi øjet gerne vil stoppe og fokusere på detaljer undervejs. Prøv at gøre det én gang til, men denne gang med en pen eller din finger som pegepind. Hold pegepinden ca. 30-40 cm fra dit ansigt. Hvad sker der? Jo, du fik en flydende bevægelse af øjet, og samtidigt fik du registreret nogle detaljer i rummet.

Den metode kan vi overføre til læsning. Du læser øjeblikkeligt hurtigere, fordi du undgår at stoppe op eller kigge tilbage.

Der er to forskellige hovedtekniker til hurtiglæsning. Den mest almindelige er at holde fingeren eller en pen under det ord, du er ved at læse. Mange foretrækker at lade pennen dække de linjer, de skal læse, ved at holde den horisontalt og afdække linjerne en ad gangen.

Du kan også trække pennen nedad siden, efterhånden som du læser dig frem. Tempoet bør afpasses sådan, at du læser så hurtigt, at der ikke er tid til at tænke på andet. Hvis du læser for langsomt, begynder du at tænke på andre ting, og du mister fokus og koncentration. Du vil også huske, det du læser, bedre, hvis du læser så hurtigt, at der ikke er plads til andre tanker, for så bliver du nød til at koncentrere dig 100% for at følge med. Hvis du fra starten har den indstilling, at “jeg kommer sikkert til at læse det en gang til” har du på forhånd tabt, for så fokuserer du ikke ordentligt. Tænk på, at du kun har en chance for at læse teksten, for så koncentrerer du dig og husker mere. Find et rask tempo, som passer dig. Nogle gange kan det alligevel være en god ide at skimme teksten først og så nærlæse den bagefter. Flowet og koncentrationen har bedst af, at du ikke stopper op undervejs, uanset om du skimmer eller nærlæser. Hvis der er et ord du gerne vil slå op, noget du ikke forstår, eller som du gerne vil studere nærmere, så marker stedet med en blyant. Så kan du senere vende tilbage og undersøge det. Pointen er, at når du holder et fornuftigt tempo og ikke stopper op undervejs, er du godt på vej til at blive hurtiglæser.

Du kan faktisk med fordel øve dig i at læse så hurtigt, at du kun fange halvdelen af det, du læser, for så er det lettere at skrue tempoet ned, indtil du får det hele med. Hvor hurtigt, du bør læse, afhænger naturligvis af, hvor stort udbytte af teksten, du ønsker.

Hurtiglæsning – Lær at læse hurtigere

Hurtiglæsning – Lær at læse hurtigere

Hurtiglæsning kræver som al anden læring øvelse og træning. Så gør det til en vane at læse mindst 1 time dagligt. Har du svært ved at forstå, det du læser, er det måske fordi lærer bedre gennem andre sanser. Her kan du læse mere om vores forskellige læringsstile.

Hurtiglæsning – Lær at læse hurtigere… Helt enkelt!
5 (100%) 2 votes

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

NLP-Blog 2008-2016, webmaster@nlp-blog.dk, Lynby Hovedgade 54A, 2., 2800 Kongens Lyngby, Danmark, Mobil: +45 31 21 79 44