AHA-oplevelser kan handle om noget meget simpelt - du kommer i tanke om, hvor du har lagt dine nøgler. Eller det kan handle om, at du pludselig finder løsningen på et alvorligt livsproblem. AHA-oplevelser kan komme uden varsel, men i dag kan det også lade sig gøre at skabe en AHA-oplevelse!

Tanker har det med at køre i de samme baner. Det er en fordel i mange situationer. Det sparer energi - både mentalt og fysisk, at vi ikke hele tiden skal starte ved Adam og Eva, når vi skal forstå verden og os selv, og når vi skal gøre de ting, vi plejer at gøre i hverdagen. Men det kan også blive et problem, når tanker, følelser og kropsoplevelser kører i den samme rille. Det kan gøre det vanskeligt at lave de forandringer, som vi ønsker os.

Få det bedre nu

Nogen mennesker må bruge mange timer af deres liv på at kæmpe med fysiske og psykiske problemer, tilsyneladende uden at det nytter noget. Andre oplever, at det stille og roligt forandrer sig til det bedre. Og så er der nogen, som oplever et pludseligt, næsten mirakuløst “gennembrud” - så de får oplevelsen af et helt nyt liv.

De fleste husker begivenheden længe efter eller altid. Nogen oplever det som noget spontant og uforklarligt, andre oplever, at det skete i en bestemt situation, f.eks. i mødet med et andet menneske - eller som en dyb inspiration fra en film eller en bog, osv. osv. Det kan være som den sidste brik i et puslespil, du har arbejdet på i lang tid, eller det kan opleves som noget, du har været helt uforberedt på.

Det er i allerhøjeste grad interessant at finde ud af, hvad der sker, når nogen oplever, at deres problem pludselig opløses, en fundamental AHA-oplevelse! Kan vi lære at skabe fundamentale AHA-oplevelser, som løser selv alvorlige problemer i ét nu? Det vil spare os for meget besvær og lidelse. Der er noget, som tyder på, at det faktisk kan lade sig gøre. I dag ved vi en hel masse om, hvordan tanker og følelser fungerer - i sindet, i hjernen og i kroppen. Samtidig er der naturligvis meget, som vi ikke ved noget om (endnu). Men lad os i det mindste bruge den viden, vi har i dag.

Tankemønstre, følelser og krops-oplevelser (f.eks. smerter) er fantastisk komplicerede flow-mønstre af information i hjernen og i kroppen - på mange planer. Man kan i dag se disse mønstre på scanningsbilleder af hjernen og man kan måle forandringer i signalstoffer og hormonsystemer i kroppen ved forandringer i tanker- og følelser.

Noget af det sidste nye er, at forskere har konstateret, at der kan ske forandringer dybt inde i cellerne, når tanker og følelser forandres fundamentalt, fordi bestemte grupper af vores gener aktiveres (såkaldte immidiate active genes). Der skabes simpelthen helt nye neurobaner - nye tanke- og hukommelsesspor i hjernen. Det er præcis det, der sker, når en fundamental AHA-oplevelse forandrer en persons tilværelse næsten fra det ene øjeblik til det andet.

I næste indlæg kun du læse om, hvordan du skaber en AHA oplevelse.

Er du en af de mange, der har gerne vil kvitte cigaretterne? Så er du måske også i tvivl om, hvordan du bedst får succes med din tobaksafvænning. Der findes mange gode råd, mange velmenende mennesker og utallige metoder, piller, bøger osv. Vi er alle forskellige, og det er derfor vigtigt at finde, det som er mest effektivt for dig.

Men hvorfor er det så svært at komme i gang med tobaksafvænning? Rygning påvirker dig både fysisk og psykisk. Nikotin i tobak er vanedannende, og et totalt rygestop vil derfor give abstinenser i form af bla. svimmelhed, hovedpine, hoste, svedeture, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og sult. Derudover er rygning for mange forbundet med indgroet vaner, nærmest rituel adfærd og ofte sociale aktiviteter, der forstærker dette mønster. Modsat hvad mange tror, giver de psykiske effekter ofte langt større udfordringer end de fysiske i forbindelse med tobaksafvænning.

1. Forbered din tobaksafvænning

Når du har taget beslutningen om at kvitte tobakken, begynder din forberedelsesfase. Og der er mange ting, du kan gøre for at få succes med dit rygestop. Her er nogle af dem:

• Involver dine venner, familie, kolleger osv. i dine planer. Fortæl alle du omgås med dagligt, at du planlægger at stoppe med at ryge. Så er du sikret støtte, hensyn og eventuelt en kærlig opsang, hvis du har brug for det. Folk har større forståelse, hvis du bliver en smule vanskelig at omgås, og samtidigt frister de dig ikke unødigt ved selv at ryge lige foran dig. Mange finder også en ekstra motivation i ikke at tabe ansigt i forhold til alle dem ved besked.
• Sørg for at dine fysiske omgivelser er i orden. Smid alle cigaretter ud, så de ikke ligger og frister. Har du særlige steder og situationer, hvor du føler rygetrang, så omorganiser din tilværelse, så du ikke kommer i situationer, hvor du risikere at falde i. Undgå eventuelt at gå i byen eller til fest i en kortere periode, hvis du ved, at der er risiko for tilbagefald. Tag i stedet på restaurant eller gå i biografen, hvor du ikke har mulighed for at ryge.
• Hvis du føler du har behov for det, kan du tage en nedtrapningsfase inden det endelige stop, men udskyd ikke det endelige stop for længe!

2. Få hjælp til din tobaksafvænning

Der er ingen grund til at kæmpe de hårde kampe alene. Der er masser af ting du kan foretage dig, som øger muligheden for succes med dit rygestop betragteligt.

• Brug nikotinprodukter. Nikotinprodukter i form af piller, tyggegummi, plastre ol. afhjælper de fysiske symptomer for rygestoppet betragteligt. Men de bør kun bruges i en overgangsfase på højst nogle få måneder.
• Rygestopkurser har også vist sig meget effektive til tobaksafvænning. Her kan du få professionel rådgivning, samtidig med personlig støtte og hjælp til lige netop dine udfordringer. Mange arbejdspladser tilbyder økonomisk hjælp til rygestopkurser, så forhør der eventuelt hos din chef.
• Læs bøger, søg råd og støtte hos personer i din omgangskreds, der har været igennem tobaksafvænning og læs eventuelt mere på sundhedsstyrelsens hjemmeside om rygestop: Stoplinien.

3. Alternativ tobaksafvænning

For nogle fungere de traditionelle metoder til tobaksafvænning ikke, og måske du allerede har prøvet alle de gode råd uden succes. I så fald findes er der mange alternative metoder, du måske kunne finde anvendelige. NLP terapi, hypnose, rygestopcoaching, akupunktur og tankefeltterapi er bare nogle af de mange muligheder. Men kaster du dig ud i nogle af disse muligheder, bør du være forsigtig og forhøre dig hos personer, der har erfaringer med metoder og behandlere. Der findes ingen officielle uddannelser og certifikation indenfor disse områder og derfor ingen regulering af behandlere.

Inden du kaster dig ud i din tobaksafvænning, er det en god ide først at tage kontakt til din læge. Han kan hjælpe dig med vejledning og eventuelt finde de rette præparater.

Held og lykke med din tobaksafvænning!

Indlæringsvanskeligheder forbindes ofte med skolebørn, der har problemer med at følge med i undervisningen. Men også voksne plages af indlæringsvanskeligheder i et samfund, der i stigende grad stiller krav til livslang læring.

Indlæringsvanskeligheder er forbundet med en nedsat evne til at modtage og bearbejde informationer. Personer - og specielt børn - med indlæringsvanskeligheder bliver ofte stemplet som mindre intelligente. Men indlæringsvanskeligheder har intet med intelligens at gøre, men er derimod ofte forbundet med vanskeligheder ved konventionelle læringsmetoder.

I de senere år er der kommet mere fokus på individuelle læringsstile. Fra NLP kender vi til sondringen mellem sansernes , vores individuelle disposition og kapacitet for de forskellige sansesystemer, og hvordan vi aktivt kan tage kontrol over vores egen hjerne. De evner har børn ikke, men med de nye værktøjer og metoder indenfor undervisning og pædagogik, kan vi hjælpe børn, der har vanskeligt ved at lære efter konventionelle metoder.

Indlæringsvanskeligheder kan skyldes forskellige former for udfordringer:

• Læsevanskeligheder
• Sproglige- og skriftligevanskeligheder
• Matematiske vanskeligheder
• Fysiske og motoriske vanskeligheder
• Hørevanskeligheder

For at afdække og afhjælpe indlæringsvanskeligheder er det nødvendigt først at afdække, hvordan den enkelte foretrækker og bedst lærer.

Behandling med tankefeltterapi (TFT) foregår ved hjælp af en let banken (tapping) på udvalgte akupunkturpunkter (meridianbaner). Tankefeltterapi kan anvendes mod både fysiske og psykiske problemer og lidelser. Teknikken anvende for eksempel ofte i forbindelse med uhensigtsmæssige og uønsket tankemønstre og adfærd og til behandling af angst og fobier. Men den bruges også til forløsning af generelle spændinger i kroppen og styrkelse af personlig velvære.

Tankefeltterapi arbejder med kroppens energibaner og forløsning af spændinger og blokeringer, som skaber de uønsket tanker og følelser. Et princip som også er kendt fra blandt andet akupunktur og kinesiologi. Med tankefeltterapi brydes de mønstre, der har ført til problemet.

Tankefeltterapi er ikke en anerkendt som behandlingsform og bør ikke anvendes som erstatning for medicinsk eller professionel psykologisk behandling. Du bør desuden grundigt undersøge terapeutens baggrund for at foretage behandlingen, hvis du ønsker at prøve tankefeltterapi.

De fleste ledere og virksomheder er enige om, at det er vigtigt med en målrettet personaleudvikling. Der stilles stadigt større og større krav til medarbejderne i de danske virksomheder. Krav til konstant at være up-to-date med den nyeste viden og metoder indenfor deres faglige områder. Men også medarbejderens personlige udvikling stilles der krav til. De skal være positive, proaktive, initiativrige, samarbejdsdygtige, have gennemslagskraft, være målrettet osv.

De faglige kvalifikationer har mange virksomheder styr på. Det er mere håndgribeligt og måske også nemmere et legitimere udgifterne, når det kan præciseres, hvilke kvalifikationer medarbejder får udad et fagligt kursus eller uddannelse. Mange virksomheder har også et fast katalog med kurser og faste forløb for medarbejdernes faglige udvikling. Men hvad med de mere bløde personlige egenskaber? Det er ikke helt så let at vurdere udbyttet, og hvordan kommer du overhoved i gang?

Personaleudvikling kan tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle situation eller i virksomheden eller den enkelte afdelings behov.

Hvordan identificerer du så, hvilke områder den enkelte bør fokusere på? De kan gøres gennem individuelle evalueringer, på medarbejderudviklingssamtaler eller ved hjælp af en personlighedstest. Det er vigtigt at medarbejderen er enig i og forstår, hvorfor de enkelte områder bliver sat i fokus, samt at de involveres i processen, så de ikke føler, at det er noget, der bliver trukket ned over hoved på dem. Al udvikling er drevet af motivation og uden involvering, vil medarbejderen måske ikke føle den rette motivation for processen.

Hvordan griber du så denne proces an? I nogle tilfælde kan det være relevant med kurser eller uddannelsesforløb. Men i mange tilfælde er det langt mere hensigtsmæssigt med mere individuelt skræddersyet programmer, for eksempel i form af coaching sessioner eller mentor-ordninger. Det giver større mulighed for at tilpasse forløbet til den enkeltes behov.

Det kan i mange tilfælde være hensigtsmæssigt for ledere og virksomheder, at betragte personaleudvikling, som et samlet værktøj for hele grupper og afdelinger. En Belbin analyse kan for eksempel bruges til at afdække gruppens sammensætning af kompetencer og afdække behov for udvikling. Også for grupper findes en række forløb, som kan bruges i denne proces, bla. kurser, uddannelse og forskellige former for team-building kurser, work-shops og foredrag.

Uanset dit/jeres ønske om personaleudvikling er det vigtigt først at afdække den enkelte og gruppens behov. “Find ud af hvor i skal hen, før i beslutter hvordan”, populær sagt. Og husk: personaleudvikling er et ledelsesansvar, men der kræver involvering og motivation af medarbejderen.

Det vigtigste for mennesker er at være en del af et fællesskab. Vi bruger fællesskabet til at få tryghed og tage vare på hinanden. Men nogen gange tager forpligtelsen over og vi holder de andre ansvarlige for vores egne følelser.

Hvorfor går det ud over mig?
Måske kender du det. Måske har du opdaget, hvor forbløffende nemt, det er at være solidarisk eller blive påvirket af andre menneskers humør og tilstand? Der er tale om en fiks lille manøvre, hvor vi måler vores egen værdi, dygtighed og godhed i andre menneskers reaktioner. Og det er faktisk ikke retfærdigt!

Vi kan ikke styre andre mennesker adfærd - og vi kan ikke kontrollere vores egne umiddelbare reaktioner. Men vi kan tjekke dem ud. Vi kan spørge. “Du virker ked af det - har det noget med mig at gøre?” “Når du taler til mig på den måde, er det så fordi, du er træt af mig?” “Jeg synes du ser mut ud - handler det om noget, jeg har gjort?”

Flyt dit fokus
Alle mennesker har ret til at være i dårligt humør. Men er vi i nærheden og bliver påvirket af det, har vi også ret til at spørge, hvad det drejer sig om. Måske vil de ikke svare - og så skal du træffe et valg. Vil du tage skylden på dig og samtidig protestere over den eller vil du hellere sige til dig selv: “Okay - han er sur lige nu. Han må godt være sur. Han har sikkert en god grund. Jeg vælger at lade ham være og koncentrerer mig i stedet for om noget eller nogen, jeg har det godt med.” Det kaldes at FLYTTE SIT FOKUS, og det er en god øvelse, som kun skal afprøves ganske få gange, før man behersker den.

Ryd op i misforståelserne
Hvis det andet menneske fortæller dig, at det er din skyld, at han eller hun har det dårligt, så er det naturligvis på sin plads at undskylde. Det er sædvanligvis ikke en del af vores plan at gøre livet surt for andre. Skulle det alligevel ske, er mekanismen sandsynligvis præcis den samme, som den du har været ved at snuble over. Du har gjort eller sagt noget, som den anden har FORTOLKET som et angreb eller et svigt. Og det er forbavsende at opdage, hvor enkelt det er at rede trådene ud. “Jeg er ked af at du opfattede det på den måde. Sådan var det ikke ment. Det handlede om at………… Jeg er glad for, at du fortalte mig det, så vi kunne få opklaret misforståelsen.”

Den onde cirkel mister øjeblikkeligt sin kraft - prøv selv.

By på skrump er et landsdækkende projekt, der har til formål at sække fokus på sundhed . Og lad det være sagt med det samme. By på skrump er først og fremmest et underholdningsprogram. Der kan rettelig rejses kritik af, at programmet i sin form udstiller deltagerne og med “gråd, sved og tåre” appellerer til følelsesporno og laveste fællesnævner. Specielt Puk Elgård i værtsrollen virker særdeles uden empati og fornemmelse for deltagernes situation på en meget damebladsredaktør artig facon. På den måde adskiller programmet sig ikke fra lignende danske og udenlandske shows, der har kørt over skærmen i stor stil de seneste år. Og det er egentlig en skam, for projektet er både velment og sympatisk.

Deltagerne skal slanke sig igennem en total livsstilsændring, der omfatter motion, kostomlægning og udvikling af personlige redskaber til mål og motivation. “Coach med mere” Chris MacDonald bla. kendt fra andre Tv-programmer går forrest som motivator sammen med psykolog Camilla Holst.

Trods programmets underholdende form er der en del at tage med. Både for de deltagende personer, men også de mange seere, som måske føler sig inspireret til selv at gå i gang med vægttab og en sundere livsstil. I den forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden til programmets hjemmeside, hvor du finder en hel sektion med artikler og øvelser i motivation. Specielt øvelsen i successtrategier kan anbefales. En øvelsen i grundlægende mentaltræning, med udgangspunkt i mange teknikker kendt fra NLP, som visualisering, feedback og outcomes.

Det bliver spændende at følge By på skrump de kommende uger. Lad os håbe niveuat hæves en anelse, så programmets gode intentioner ikke helt ofres på underholdningens alter.

Mange mennesker oplever dagligt at blive misforstået i deres kommunikation med andre, men hvad er det, der gør, at andre mennesker misforstår dem? Nogle gange er det fordi, de ikke selv er bevidste om de “signaler”, de selv udsender med deres kropssprog. Signaler, der kan være altafgørende for, om andre misforstår dem eller ej, måske fordi deres ord siger ét, imens deres krop “siger” noget andet …

Den amerikanske professor Albert Mehrabian lavede denne anerkendte undersøgelse om effekten af kommunikationen i det talte ord, når man kommunikerer direkte med andre mennesker:

• 7% af det, andre mennesker ubevidst opfatter, er de ord, der bruges, når man taler.
• 38% af det, de opfatter, er det toneleje, der bruges, når der tales.
• 55% af det, de opfatter, når der tales, er det kropssprog, som personen benytter sig af.

Dr. Mehrabians undersøgelse viser, at effekten af folks kommunikation og opfattelsen af sandheden i den, hovedsagelig kommer fra formidlerens kropssprog, der er tæt forfulgt af det tonefald, der bruges og at ordene kun har en mindre betydning. Når disse tre aspekter underbygger hinanden, vil det, du siger, altså blive opfattet af andre mennesker som værende troværdigt. Det kan derfor virke mindre troværdigt, hvis dit toneleje, kropssprog og din fysiologi signalerer noget andet end det, du siger.

Vil du gerne være bedre til at kommunikere?
Vil du gerne tages seriøst af andre mennesker, når du siger noget?
Vil du have mere gennemslagskraft?

Så begynd at fokusere på dit kropssprog. Når du bruger din krop, sender du en masse ubevidste signaler ud til de mennesker, du er sammen med i din dagligdag og for at blive bedre til at bruge din krop, når du kommunikerer med andre, kræver det, at du er bevidst om dit kropssprog lige nu – og fremover. Den måde, som du ubevidst anvender dine fingre, hænder, arme, skuldre, overkrop, underkrop, ben og fødder på, er alt sammen med til at påvirke dine omgivelser og undlader du at være bevidst om det, kan du sende signaler ud, som måske viser lytteren det modsatte af det, du ønsker at opnå.

Ryster du på hovedet, mens du siger “ja”?
Fortæller du andre mennesker, hvor åben du er, imens du træder et skridt tilbage eller fortæller du dem, at der findes én løsning på problemet, samtidig med at du viser tre fingre frem?

Så er dit kropssprog med til at underminere det, du siger til dem. For at opnå større troværdighed, kræver det, at du er bevidst om den måde, du bruger kroppen på i din kommunikation med andre mennesker. En måde at gøre det på, er ved at øve dig i at få et mere sammenhængende kropssprog ved bevidst at øve dig, når du taler med andre. Her er nogle eksempler på, hvordan det kan gøres:

• Hvis du siger ”nej”, kan du ryste på hovedet samtidig.
• Når du fortæller andre, hvor glad du er, kan du smile og grine samtidig.
• Har du lyst til at undgå noget, så sig det, imens du træder et skridt tilbage.
• Fortæller du noget sørgeligt, kan du lade dit hoved, dine skuldre og arme hænge lidt nedad.
• Er du interesseret, kan du læne dig fremad og holde hovedet lidt på skrå.
• Har du haft en stor oplevelse, kan du bruge dine hænder til at “tegne” det, du fortæller om.
• Taler du om noget, der keder dig, kan du understrege det ved at sørge for at gabe imens.
• Vil du afvise andre mennesker, så vis det eventuelt med dine arme og hænder samtidig.

Fælles for disse ting er, at det handler om at gøre noget, der føles naturligt for dig i situationen. Hør foredragsholder og forfatter (bla. ”Sådan spiser du en elefant”) Michael Kold fortælle om kropssprog i Apropos i P1.

Kender du følelsen af, at du er fuldstændigt fokuseret på noget? En opgave, et projekt eller bare en mindre fritidsaktivitet. Tiden flyver af sted, det kører for dig, det bliver perfekt, du er verdensmester, intet kan stoppe dig, og ingen kan slå dig! Du er sprængfyldt med energi. Og du kan ikke vente med at blive færdig.

Kender du så følelsen af en opgave eller et projekt, der står foran dig som en mur? Du orker ikke et komme i gang, bare tanken gør dig træt. Du ser kun problemerne, du har ingen energi. Du udskyder, finder på undskyldninger, laver overspringshandlinger.

Hvad er forskellen? Hvorfor er vi nogen gange fyldt med motivation og andre gange drænet for energi og inspiration? Lad os først se på, hvad udgør motivation, og hvor det kommer fra. Overordnet skelner vi mellem følelsesmæssig og rationel motivation.

Følelsesmæssig motivation

Denne form for motivation kan forekomme i positiv form, det vil sige et ønske om at opnå eller opretholde en positiv følelsesmæssig tilstand, eller i negativ form, som et ønske om at undgå eller komme væk fra en negativ tilstand, f.eks. frygt, smerte, utryghed, sorg osv.

Følelser kan være en kortvarig motivation. Hvad der i en rus af optimisme, håb og inspiration virkede let, sjovt og ikke mindst ønskeligt, kan når russen har lagt sig virke kedeligt, uoverkommeligt og formålsløst. Det gælder ikke mindst for mange iværksættere, der er drevet af entusiasme, at de hurtigt mister energien og lysten til deres projekter, hvis de alene er drevet af emotionel motivation.

Emotionelle tilstande kan gennem ankring genskabes og bruges til at fremkalde den ønsket motivation. Denne teknik kan være meget effektiv, men oftest kun, når der er behov for et præstere i kortere perioder af gangen. Anthony Robbins er en stor fortaler for arbejde med tilstande. For de fleste, især når det gælder større målsætninger med længere tidshorisont, er der behov mere.

Rationel motivation

Vores målsætninger skal også være motiverende på et mere bevidst intellektuelt niveau. Selv om vi er styret af vores følelser langt mere end vi er bevidst om, så er vi også rationelle individer. Hvis vores mål ikke har en form for logik, vil vores motivation hurtigt forsvinde, når de følelsesmæssige impulser har lagt sig. Vi begynder at spørge, hvorfor foretager jeg mig dette? Hvor bruger jeg så meget tid og energi på det? Hvad er formålet, hvad giver det mig, hvor bringer det mig hen?

Ofte mister vi vores motivation, fordi vores målsætninger ikke er tænkt ordentligt igennem. Hvad betyder det, at du når målet for dig og dine omgivelser? Det kaldes økologi i NLP.

Risikoen ved at gennemtænke sine mål for meget er omvendt, at vi ofte lader os begrænse. Vi bliver forsigtige og tør ikke sætte os for store mål, eller vi mangler simpelthen fantasien. Vi begynder at tvivle på os selv.

Når du sætter dig mål, skal du huske og sætte dig mål, der kræver noget ekstraordinært, at du rykker ved dine grænser, og ser din frygt i øjnene. Du må vedkende dig dine inderste ønsker og drømme og turde gå efter dem. Dine mål skal være tilstrækkeligt store til de inspirerer dig, og aktiverer alle dine ressourcer.

Vores overbevisninger er de grundlæggende regler, vi lever efter og som styrer vores tanker og adfærd. De fungerer som et filter for vores opfattelse af virkeligheden. De er ikke kendsgerninger, men vi agerer, som om de var. Vores overbevisninger er både en med- og modspiller. De kan fungere som stærke bekræftelser på vores muligheder, evner og mål, men de kan også begrænse vores tanker og handlinger. De er på mange måder selvforstærkende i opbygningen af vores identitet og selvopfattelse.

I NLP betragtes vores overbevisninger som grundlæggende forudsætninger. Derfor har vi også mulighed for at udfordre og ændre uhensigtsmæssige overbevisninger, der begrænser os. En af de bedste teknikker til at udfordre begrænsende overbevisninger hedder reframing.

Reframing går kort fortalt ud på at ændre på betydningen af noget ved at sætte det i nogle nye ramme og ændre vores opfattelse af det. Her er nogle eksempler på reframing-teknikker:

Giv ord ny betydning - Det ord, vi giver ting, har også betydning for vores opfattelse af det. Undgå for eksempel negativt ladet udtryk og ord.

Ændre tidshorisonten - Ved at gøre tidshorisonten kortere eller længere, ændre vi også på den måde, vi ser på mulighederne. Du lærer måske ikke at tale fransk på 3 uger, men på 3 år er mulighederne anderledes.

Skaler tingene anderledes - Ved at ændre på størrelsen fysisk eller bare fra noget generelt til noget meget konkret ændres perspektivet også. Læs bogen et kapitel ad gangen!

Afprøv konsekvenserne - Nogle begrænsende overbevisninger skyldes, at vi er bange for konsekvensen af handlingen. Men er konsekvenserne virkelig, det vi tror? Det finder du kun ud af, hvis du prøver.

Modbevis overbevisningen - Kan du små hold ikke slå de store? Skagen slog da Brøndby!

Få bevis - Jamen forholder det sig virkeligt sådan? Hvor ved du det fra? Bevis det!

Brug metaforer - Metaforer og analogier kan ofte give inspiration og motivation. Det er flittigt brugt i alt fra biblen, sagn, fortællinger og store erhvervsvirksomheder. Historier om disciple, helte, kriger og erhvervsleder har formet overbevisninger, holdninger og værdier, så længe mennesket har eksisteret.

Ændre konteksten - Noget der er vanskeligt i en sammenhæng kan være let i andre. Konteksten kan være fysiske steder (hjemme eller ude), personer, vejret osv.

“I believe I can fly” sang R. Kelly i en inspirerende sang. Du kan måske ikke lære at flyve, bare du ændre dine overbevisninger. Men du kan få øjnene op for nye muligheder, opdage evner og egenskaber du ikke troede, du havde og se dig selv i et bedre perspektiv, hvis du udfordre dine overbevisninger.